Der går en skillelinie ned igennem menneskeheden. Der går mange, men jeg tænker på den, der går mellem ordentlige mennesker og de andre – vi andre. Med ordentlige mennesker tænker jeg på dem, som ikke bare opfører sig pænt og er imødekommende over for andre. De er på mærkværdigvis også i stand til – i stort og småt – at se tingene også fra andres synsvinkel og forholde sig til sig selv med distance. Se sig selv i det rette perspektiv; fra oven og ned. I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, som ikke går i vejen for at hjælpe andre. Dem, som træder et skridt frem, når andre træder tilbage, som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv, kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl.
I vores samfund har et stigende antal mennesker et stadigt mere vagt forhold til institutioner og grænser. De fastholdes ikke længere, men overlades i sidste ende til at fremtrylle myndighed og moralsk ansvarlighed af sig selv. I sandhed et Münchhausensk foretagende! En i tiden udbredt følelse af opløsning, værditab og mangel på sammenhængskraft befordres af et stigende antal løsgående individer – svage karakterer, ville man engang have kaldt dem – som tillader sig selv at lege tagfat med og mishandle andre i sammenhænge, som engang var baseret på tillid og ansvar. Sådan gør de få livet meget besværligere for de mange.
Det løsgående individ er det ordentlige menneskes antipode, ultimativt forstået som psykopaten, som er et næsten logisk produkt af det stærkt individualiserede massesamfund. Der er som oftest ikke tale om psykopater i klinisk forstand – selvom antallet af dem måske også er stigende – men om ´villede psykopater´, som på den almindelige grænsesvækkelses vilkår og i selvoptagethed og kedsomhed griber til at angribe og overskride andres grænser, hvor de kan - fordi de kan. For så rykker det da lidt.
Ordentlige mennsker vil altid være der et sted, men de er ikke nær så fascinerende som ofre, hyklere og psykopater.
Måske må man resignere. Men så hænder det, at man kan blive grebet af en sanseløs optimisme! Man vågner op en skønne morgen, synes vinden blæser fra en anden kant – og man tænker: Det er aldrig for sent at blive et ordentligt menneske! Lad os begynde i dag, lad os øve os sammen! Øve os i at blive ordentlige mennesker, øve os i at forvente, at andre er ordentlige mennesker! Lad os hive hinanden op ved hårene! Når det sker, tror jeg fuldt og fast på, at der inden i alt det bløde ‘danske’ er noget mere hårdt og mere substantielt, som der kan bygges på.
Man bliver et ordentligt menneske ved at få lov til at gøre sin pligt, så lad os give hinanden lov til det. Ikke for vores egen skyld, ikke for at vi skal få det bedre, ikke af hensyn til egen psykosociale udvikling – eller i hvertfald ikke primært. Man bliver det for en højere ordens skyld. For at styrke det, der rækker ud over en selv.
Hvorfor blive et ordentligt menneske? - For skønhedens skyld. Den uomtvistelige skønhed ved det rette og det sande, skønheden ved at stræbe moralsk. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og ‘være der’ for andre. Den er ikke uvæsentlig. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi. Det er en genvej til et fællesskab uden de store utopiske armbevægelser. Og selv om man ofte kan føle sig overbevist om det modsatte, tror jeg fuldt og fast på, at vi sammen er klogere, end vi er enkeltvis. Det er vel i bund og grund det kultur handler om, at gøre noget fælles
Så lad os blive ordentlige mennesker! Vi kan begynde med at simulere.
Hej Henrik
Det bliver spændende at følge dig!
Altså kan godt se, hvor det egentlig er at du vil hen, men det er jo helt forskelligt fra individ til individ hvad der er et ordentlig menneske… Nu deler jeg sådanne set næsten samme synspunkt som dig, hvad et ordentlig menneske er, men i dag er der faktisk ikke plads til dem der er et ordentlig menneske. Betragter mig selv som en af dem, men synes at dem der har de værdier som jeg vil kalde for et ordentlig menneske bliver betragtet af omverdenen som at være naiv og en anelse smådum. Og samfundet ligger jo heller ikke på til at vi skal være ordentlige mennesker overfor hinanden og hjælpe hinanden. Synes hellere, at den lægger op til at vi enten skal være typen der er på jagt efter andre der gør noget forkert , så vi kan angive dem og få os selv til at føle os som bedre mennesker, for sådannne noget kune vi da ikke finde på. Eller også skal vi bare helst passe os selv. Se den anden vej når vi kan se at naboen faktisk har det af helvede til, for hvad kommer det os ved, vi skal da ikke blande os.
Det er det samme når nogen spørger dig, hvordan går det. At se deres ansigtsudtryk når du svare sandheden, altså hvis det hele er af helvede til. Langt de fleste forventer jo standardsvaret jamen det går skam fint etc… Altså hvis du forstår hvor jeg vil hen….
Spændende og nyttige refleksioner, tak for det. Jeg forstår hvor du vil hen, og jeg vil give dig helt ret. Vi er i øjeblikket ved at skabe det man kunne kalde en fejlfinderkultur syntes jeg. Måske vi skulle begynde at lægge standart svarene væk, og være mere ærlige.
Hej Henrik,
Rigtig godt skrevet. Glæder mig til at følge dig
Christina.
Hej Christina.
Dejligt at se dig herinde på min nye Blog, og tak for komplimentet. Håber den giver basis for refleksioner og tanker, nu og fremover.
Fedt! Tak Henrik, fordi du med dette indlæg kobler dig op på min tankestrøm. Jeg tager følgende med mig ind i min dag:
……selv om man ofte kan føle sig overbevist om det modsatte, tror jeg fuldt og fast på, at vi sammen er klogere, end vi er enkeltvis. Det er vel i bund og grund det kultur handler om, at gøre noget fælles
Så lad os blive ordentlige mennesker!
Bedste hilsner
Mette
Hej Mette
Har du også fundet herind, super. Dejligt at der er flere der tænker i de baner. Det er nemlig det fælles der skaber kultur, men kultur er også skrøbelig syntes jeg, og den skal hele tiden skabes og plejes.
Ja lad os blive ordentlige mennesker, eller i det mindste stræbe efter det.
At være et ordentligt menneske er måske ikke så lige til, men som du skriver så kan vi da begynde at øve os eller simulere.
Min holdning er, at uanset hvad samfundstrends så end må byde på, så lønner det sig at bestræbe sig på at være et ordentligt menneske.
Flot debutindlæg, det vil jeg da gerne se mere af
Det er nemlig ikke nemt og lige til at være et ordentligt menneske, men hvis vi prøver, og viser vejen og viljen tror jeg på det lykkedes. Tak for komplimentet. Du kan tro der kommer flere.
At være et ordentlig menneske er i følge digteren Søren Ulrik Thomsen på mange måder inspireret af følelsen “at være levende” – at mærke sig selv og sine egne grænser- hverdagens normalitet. Ikke at føle sig begrænset af andres ustandselige trang til at nedgøre den enkeltes menneskelige eksistens i forsøget på at vinde selvrespekt.
Glæder mig til mere stof…til eftertanke, Bror.
Hej Jannie.
Det er er jeg helt enig i, men der er desværre bare mange der forsøger at nedgøre og tænke negativt om andre, der er heldigvis mange der trives og hverdagens normalitet og mærker sig selv. Dejligt at se dig herinde.